Adresse
Sydøstsjællands Idrætsefterskole
Tingvej 30
4690 Haslev
- Udvikling af dit talent
Fodboldlinjen på SØS er fodbold på højt niveau for dig, som allerede spiller i klub, og som vil noget med din sport. Undervisningen varetages af uddannede trænere, og der er 4 træningspas hver uge, hvor piger og drenge træner hver for sig. Der lægges vægt på et ambitiøst træningsmiljø med fokus på udvikling, og på at spillerne opnår et højt færdighedsniveau, der matcher kravene til en seriøs fodboldspiller.
Træning på SØS
Vi har fokus på en engageret og koncentreret træningskultur, og vi har derfor en række forventninger til dig.
Det forventer vi af dig:
Til gengæld får du:
Vi arbejder også med en fælles forståelse for de kollektive aspekter ved holdspil, så vi opnår en sund konkurrence- og klubånd.
Vi arbejder med alle de tekniske færdigheder, du har brug for i en kamp, som for eksempel træning i angreb, zoneforsvar, blokforsvar, systemer, omstillingsspil, støttespil, positionsspil, offensivt duelspil, defensivt duelspil og skud på mål.
Du får mulighed gennem bl.a. personlige samtaler og tests for at evaluere din udvikling.
Fodboldlinjen har 4 træningspas om ugen i almindelige skemauger à 90 minutter.
Udover den almindelige undervisning deltager du i en træningslejr af en varighed på 3 dage på efterskolen, hvor vi træner målrettet og elitepræget. Ydermere har vi en træningslejr i udlandet - dette skoleår går turen til Köln i Tyskland i 4 dage, hvor vi skal lave en del taktisk træning, udnytte deres fitnessfaciliteter og spille træningskampe mod deres lokale hold.
Vi arbejder med video-evaluering, så du løbende kan følge din udvikling.
Du kan træne i klub samtidig med dit efterskoleophold. Ligger din egen klub indenfor en overskuelig afstand transportmæssigt, så kan du fortsætte her.
Vi har et godt samarbejde med forskellige klubber i regionen, hvor du har mulighed for at træne flere gange ugentligt.
Al klubtræning ligger ud over træningen på efterskolen, og træningsmængden afstemmes mellem klubhold og skolehold.
Skolen har en indendørs hal, hvor vi spiller indendørs fodbold.
Vi har desuden en kunstgræsbane med lysanlæg, hvor vi har de fleste af vores træninger.
Efterskolen har et fitnessrum med blandt andet cykler, stepmaskiner, håndvægte og maskiner til vægttræning.
Du får rig lejlighed til at afprøve dine færdigheder i kamp.
Efterskolens hold deltager i efterskolernes udendørs fodboldturnering, og i DM ved kvalifikation. Desuden spiller vi med 3 hold i skoleligaen, som er en landsdækkende turnering, hvor også almindelige folkeskoler og 10. klassecentre deltager.
Vi er med til Sjællandsmesterskabet (og evt. Danmarksmesterskabet) i indendørs fodbold, med mulighed for deltagelse i flere lokale stævner.
Vi spiller masser af kampe mod andre efterskoler og lokale klubhold.
Se de seneste nyheder om hvordan vores fodboldhold klarer sig i turneringer »
Fodbold er et linjefag på Sydøstsjællands Idrætsefterskole.
Fodboldtræner
DBU-uddannelser: B1, B2-UEFA A og B-licens. Målmandstræner 1, Talent ID 1 (Scout). Tilknyttet Ringsted IF Danmarksserie og U19 Øst 1.
[email protected]Fodboldtræner
T-træner og UEFA B-licens. Tidligere pro-spiller i OB, FCN, Lyngby og Malmø FF.
[email protected]Fodboldtræner
Aktiv DS-spiller - klubber: Ringsted IF, Køge Nord FC, Roskilde KFUM & AB Tårnby
[email protected]Efter et år på SØS er min opstart på gymnasiet meget lettere. Jeg kan mærke, at folk der har gået på efterskole er fagligt stærkere end dem, der kommer direkte fra 9. klasse. Efterskoleåret har gjort, at jeg har indset, at intet er sværere end det, man selv gør det til. Vi alle er ens og forskellige på så mange måder og efter et år på efterskolen, er jeg blevet meget mere åben og accepterende overfor alle slags mennesker. Jeg tør derfor også at være mig selv, fordi jeg ved, at et fællesskab fungerer bedst, når man er sig selv og accepterer andre.
Lea Wingaa, håndboldlinjen
"SØS har været en kæmpe motivation og støtte for vores udvikling sportsligt. Denne efterskole er et hjem fyldt med liv og nærhed fra både elever og lærere og et helt unikt fællesskab. Vi har lært at give mere af os selv til nye mennesker og finde vores egne styrker og springe ud i nye ting med et åbent sind. Når vi kaster blikket tilbage på vores skoleår, er det med kæmpe smil og tydelige minder med glimt af lykke."
- Julie og Karoline Von Ehlern, TEAM Danmark-elever på Falkonergårdens Gymnasium
"Jeg hedder Asger Lauridsen og er 16 år gammel. Til daglig spiller jeg fodbold i Køge BK, som ligger i 2. Division. Jeg har tidligere været inde omkring noget HB Køge, hvor jeg har fået en masse fede oplevelser. Her på SØS er niveauet rigtig højt, og at vi slog KIES var en fed oplevelse at få."
– Asger Lauridsen, fodboldlinjen
Der er mange muligheder på SØS-holdet for at udvikle sig håndboldmæssigt. Trænerne er utrolige engagerede og har fokus på hver enkelt spillers opgave. Derudover er sammenholdet helt i top og kan ikke sammenlignes med et normalt klubhold. Vi oplever alle sammen, når noget går godt såvel som dårligt. Vi vender hurtigt vores ”svagheder” til noget positivt og træner hårdt for at nå vores fælles mål. Vi vil det bare rigtig gerne alle sammen, og det giver et rigtig godt træningsmiljø."
– Julie Brandt, gymnastik og dans
"Efter at jeg er startet på håndboldlinjen, har jeg fået øjnene op for en helt ny verden inden for håndbold. Jeg har fundet helt nye sider og niveauer af mit håndboldspil. Træningen er god og udfordrende og altid spændende og lærerig. Jeg kan mærke, at jeg rykker mig til hver træning. Det samme angår kampene på SØS. Hver kamp er med høj intensitet og en fantastisk gejst og et sammenhold, jeg ikke har oplevet andre steder. Håndboldlinjen på SØS har været den bedste beslutning i mit liv. Jeg har faktisk aldrig haft det sjovere, end jeg har det her på SØS."
– Adam Østergaard, håndboldlinjen
"Året på SØS var et år fyldt med fantastiske oplevelser og mennesker, jeg aldrig vil glemme"
– Freja Nebel, elev på gymnastik- og danselinjen
Jeg har haft et mega fedt år på SØS' håndboldlinje. Det har været et år, hvor min glæde til håndbold bare har vokset og vokset. Jeg har lært meget, men især har jeg haft et fedt år med de bedste håndboldpiger og trænere omkring mig. De har bakket enormt meget op omkring de ambitioner, jeg har med sporten og også hjulpet og vejledt mig videre efter SØS. Jeg har derfor været enormt glad for at gå på håndboldlinje.
Emilie Schleicher, Skanderborg Håndbold, U18 Landshold
SØS håndboldlinje var for mig en god start på min håndboldkarriere. Det med at kunne spille håndbold med mine venner på efterskolen og så stadig spille kampe for klubholdet derhjemme, syntes jeg var rigtig fedt og gav mig meget. Træningerne og trænerne var gode og var med til at udvikle mig som håndboldspiller.
Victor Wolf, håndboldlinjen
Ønsker du eller dit barn at blive elev på Sydøstsjællands Idrætsefterskole? Så send os en ansøgning ved at udfylde formularen nedenfor. Alle der sender en ansøgning vil blive inviteret til en infoaften på skolen, hvor der vil være yderligere informationer og rundvisning af skolen.
Næste infoaften er til skoleåret 17 / 18: torsdag d. 16 september 2016
Du vil modtage en indkaldelse til aftenen på mail med yderligere informationer, når tiden nærmer sig.
Vi håber på at se dig!