Adresse
Sydøstsjællands Idrætsefterskole
Tingvej 30
4690 Haslev
12.12.2015
"I starten fokuserede vi på at få en lækker og stærk krop.
Vi bruger torsdag og fredag på løb, cirkeltræning, step og styrke. Nu har vi lige fået vores dansepartnere, og vi begynder at få mere fokus på vores serier, så det bruger vi mere tid på nu. Vi glæder os til at få vores dragter og til at lave en masse opvisninger, og vi tror på, at det bliver rigtigt fedt.
Til hver træning er der en rigtig god stemning, og vi elsker at danse og have det sjovt sammen – også med Sisse og Gitte.
Vi kunne ikke have et bedre gymnastikhold."
Mathilde Kirstine Larsen, elev på gymnastik og dans 2015-2016
12.12.2015
"Jeg hedder Asger Lauridsen og er 16 år gammel.
Til daglig spiller jeg fodbold i Køge BK, som ligger i 2. Division. Jeg har tidligere været inde omkring noget HB Køge, hvor jeg har fået en masse fede oplevelser.
Her på SØS er niveauet rigtig højt, og at vi slog KIES var en fed oplevelse at få."
Asger Lauridsen, elev på SØS 2015-16
11.12.2015
"Der er mange muligheder på SØS-holdet for at udvikle sig håndboldmæssigt. Trænerne er utrolige engagerede og har fokus på hver enkelt spillers opgave.
Derudover er sammenholdet helt i top og kan ikke sammenlignes med et normalt klubhold. Vi oplever alle sammen, når noget går godt såvel som dårligt.
Vi vender hurtigt vores ”svagheder” til noget positivt og træner hårdt for at nå vores fælles mål. Vi vil det bare rigtig gerne alle sammen, og det giver et rigtig godt træningsmiljø."
Julie Brandt, elev 2015-16
10-12-2015
"Efter at jeg er startet på håndboldlinjen, har jeg fået øjnene op for en helt ny verden inden for håndbold. Jeg har fundet helt nye sider og niveauer af mit håndboldspil. Træningen er god og udfordrende og altid spændende og lærerig.
Jeg kan mærke, at jeg rykker mig til hver træning. Det samme angår kampene på SØS. Hver kamp er med høj intensitet og en fantastisk gejst og et sammenhold, jeg ikke har oplevet andre steder.
Jeg tror aldrig, jeg har været så koncentreret og fokuseret til kamp før, og på samme tid kunne nyde kampen og stemningen.
Håndboldlinjen på SØS
har været den bedste
beslutning i mit liv.
Jeg har faktisk aldrig haft det sjovere, end jeg har det her på SØS."
Adam Østergaard, elev 2015-16
04-12-2015
Efterskoleåret på SØS har været den bedste beslutning i mit liv. Et spændende år med alle mine venner og veninder på samme hold. Et år der var med til at få mine øjne op for mine og andres værdier både på og udenfor banen. Et år jeg ikke ville være foruden.
Maria Wiingaard, Himmelev Gymnasium
Elev på SØS 2012-13
04-09-2015
Mit navn er Rasmus Arklint og jeg kommer fra Ejby, som er en lille by ca. 30 min. Kørsel til SØS. Jeg spiller fodbold på Køges u17 2.divisionsholdog er også tilmeldt fodboldlinjen. Jeg har spillet fodbold i godt og vel 12-13 år. Også selvom at jeg går med krykker efter en hofteoperation pga. overbelastning, var jeg overbevist om at SØS var det rette, selvom jeg ville skulle bruge krykker de første uger på SØS. SØS har indtil videre levet op til alle mine forventninger. Mine mål/forventninger til SØS var/er at udvikle mig fagligt, få en masse nye venskaber, som forhåbentligt også fortsætter efter mit ophold på SØS, og så selvfølgelig at udvikle mig på fodboldbanen. Jeg har været med på træningsbanen hos fodbolddrengene, og holdet og trænerne virker dygtige. Det samme gælder undervisningen, allerede her den første dag kan jeg fornemme, at jeg kommer til at udvikle mig både fagligt, sportsligt og ikke mindst at få en masse venskaber. Hvilket alle 3 ting var mine største ønsker/forventninger. En de mest positive overraskelser hernede har klart været maden. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle forvente, men det er super mad vi får.
Ser frem til et fantastisk år på SØS
Rasmus Arklint, elev nr. 13
04-09-2015
Jeg vil beskrive mit ophold på søs indtil videre som en rutsjebane tur. Vi kender alle sammen det når man sidder i en rutsjebane og venter på at man bliver taget med op, det er nogenlunde den samme følelse du har hele sommerferien inden du skal starte. Man er fyldt med forventninger og man gør sig tanker om hvad dette år vil bringe, og endelig er man der, toppen, ingen vej tilbage. Du står på efterskolen med dine tasker fyldt op og nu er det nu, dig og de andre som sidder i vognen er nu i frit fald på vej ned.
Den første tid har været vildt hektisk, man er træt konstant og jeg mener man er virkelig træt konstant, men det er på den gode måde man er træt, for man skal lige vende sig til alle de nye sanseindtryk der er. Men når man stille og roligt begynder af finde en rytme så er det helt perfekt.
Jeg har spillet fodbold hele mit liv, nærmest lige fra da jeg kunne gå. Jeg har mine fodboldrødder på Falster og det har jeg altid haft. Jeg spiller til dagligt i NFC som ligger i 2. Division, jeg bl.a. valgt SØS fordi jeg føler at det ville være et godt springbræt for at udvikle mig som spiller, både fysisk, men også mentalt. Mine forventninger til det her fodbold år var skyhøje, og jeg fik dem allerede indfriet efter første træning. Folk var super seriøse og alle gik til den, trænerne vidste hvad de ville med os. Indtil videre har det her været en af de bedste beslutninger i mit liv.
Skoleåret 15/16 - Emil Knüppel (Nykøbing.F)
23-10-2014
To måneder på SØS er nu gået, og det har været fantastisk!
Vi er kommet godt i gang, og er blevet kastet ud i en masse ting. Vi har fået afprøvet en masse grænser både personligt og sportsligt. Vi er blevet udfordret, og har fået mange gode oplevelser. De oplevelser vi har haft, har helt klart rystet os bedre sammen. Vi har lavet en masse ting, hvor vi har haft brug for hinanden. Det har været med til, at vi allerede efter to måneder har fået et rigtig godt fællesskab.
Det fællesskab, som findes på en efterskole, har overrasket mig. Da jeg startede på SØS, tænkte jeg, at jeg forhåbentligt ville få venner for livet. Men, at jeg nu efter to måneder allerede kan kalde nogen af dem for mine bedste venner, havde jeg alligevel ikke troet.
Der er mange ting, som spiller en rolle i forhold til fællesskabet her. Blandt andet spiller sporten, på en efterskole som SØS, en rigtig stor rolle. Når der er kamp i hallen, og alle eleverne samles nede i hallen og hepper, kan man virkelig mærke det stærke fællesskab.
Vi piger på håndboldlinjen har lagt godt ud. Vi har i alt spillet seks kampe, og vi har vundet alle seks. Vores træning går rigtig godt, og vi plejer altid at have høj gejst.
Skrevet af Cecilie Borup Jensen
23-10-2014
At skulle beskrive et efterskoleår med få ord er svært, for hvordan sætter man så stor en verden ned på et par få linjer?
Men tag mig tilbage. Tag mig tilbage til det bedste, nemmeste, men mest udfordrende år, som vi sammen har haft. Et år hvor vores forskelligheder blev accepteret og elsket, og hvor hver eneste nat var som en sleep-over med dine bedste venner.
Når jeg hører ordet ’efterskole’, kommer der en strøm af gamle minder tilbage til mig. Minder som jeg aldrig vil glemme, og som nu altid vil være en del af mig.
Efterskole er et år, hvor du opbygger venskaber for livet, et år hvor du lærer så meget uden at opdage det, et år hvor kærligheden måske blomstrer for dig, et år hvor du lærer at lave alting sammen med alle, og hvor du nyder hvert eneste sekund af det. Det er et år, hvor det går op for dig, hvor unikt det er at have venner, der kan lide dig i alle situationer, og hvor du ser, hvor fuldstændig fantastisk det er at pynte en hel skole med så mange andre, du kan lide.
Jeg har nydt, at der på SØS bliver taget hånd om os alle. At vi lærer vores lærere at kende som mennesker og venner, og hvordan vi mærker omsorgen konstant er omkring os. Her lærer vi at blive selvstændige unge mennesker, som nu kan takle en masse forskellige situationer på den bedst mulige måde. Her bliver vi rost for den sport, som vi elsker at udøve, og her på SØS, ja der bliver teen sødere sammen med alle de andre.
Emilie Fischer elev 2013-14
23-10-2014
”SØS var uden tvivl det bedste år i mit liv. Jeg lærte så meget, som jeg ikke kunne have lært nogen andre steder, fx om mig selv."
Freja Darmer, håndbold-elev 2013-14 (nu Marie Kruse Gymnasium)
23-10-2014
"Der er to ting, der står lysende klart fra mit efterskoleår. Vores sammenhold og så den gensidige respekt, vi opbyggede gennem hele opholdet. Vi lærte at respektere hinanden og vores forskelligheder. Vi havde vidt forskellig baggrund, forskellige linjefag og forskellige evner. Efterskoleåret var med til at få mine øjne op for andres værdier. Mit efterskoleophold gav mig en fordel, da jeg startede på stx.
Fodboldmæssigt var det et spændende år med et godt hold og mange fede kampe og træninger."
Martin Nielsen (FC Roskilde)
23-10-2014
"Drømmen om at komme videre inden for fodbolden blev stærkere og mere realistisk under efterskoleopholdet. Jeg blev meget mere selvstændig og bevidst om mig selv, hvilket gav en fordel på stx. Jeg lærte meget om mig selv og andre mennesker, og det fællesskab vi stadig har, er helt unikt.
Min og holdets udvikling kulminerede med kvalifikation til dm, hvilket var en kæmpe oplevelse."
Kristian Majdahl Pedersen (HB Køge)
23-10-2014
”SØS er ikke en beslutning i nuet, men en beslutning for livet..."
Allan Godtfredsen – elev 1996-97 og 1997-98
Efter et år på SØS er min opstart på gymnasiet meget lettere. Jeg kan mærke, at folk der har gået på efterskole er fagligt stærkere end dem, der kommer direkte fra 9. klasse. Efterskoleåret har gjort, at jeg har indset, at intet er sværere end det, man selv gør det til. Vi alle er ens og forskellige på så mange måder og efter et år på efterskolen, er jeg blevet meget mere åben og accepterende overfor alle slags mennesker. Jeg tør derfor også at være mig selv, fordi jeg ved, at et fællesskab fungerer bedst, når man er sig selv og accepterer andre.
Lea Wingaa, håndboldlinjen
"SØS har været en kæmpe motivation og støtte for vores udvikling sportsligt. Denne efterskole er et hjem fyldt med liv og nærhed fra både elever og lærere og et helt unikt fællesskab. Vi har lært at give mere af os selv til nye mennesker og finde vores egne styrker og springe ud i nye ting med et åbent sind. Når vi kaster blikket tilbage på vores skoleår, er det med kæmpe smil og tydelige minder med glimt af lykke."
- Julie og Karoline Von Ehlern, TEAM Danmark-elever på Falkonergårdens Gymnasium
"Jeg hedder Asger Lauridsen og er 16 år gammel. Til daglig spiller jeg fodbold i Køge BK, som ligger i 2. Division. Jeg har tidligere været inde omkring noget HB Køge, hvor jeg har fået en masse fede oplevelser. Her på SØS er niveauet rigtig højt, og at vi slog KIES var en fed oplevelse at få."
– Asger Lauridsen, fodboldlinjen
Der er mange muligheder på SØS-holdet for at udvikle sig håndboldmæssigt. Trænerne er utrolige engagerede og har fokus på hver enkelt spillers opgave. Derudover er sammenholdet helt i top og kan ikke sammenlignes med et normalt klubhold. Vi oplever alle sammen, når noget går godt såvel som dårligt. Vi vender hurtigt vores ”svagheder” til noget positivt og træner hårdt for at nå vores fælles mål. Vi vil det bare rigtig gerne alle sammen, og det giver et rigtig godt træningsmiljø."
– Julie Brandt, gymnastik og dans
"Efter at jeg er startet på håndboldlinjen, har jeg fået øjnene op for en helt ny verden inden for håndbold. Jeg har fundet helt nye sider og niveauer af mit håndboldspil. Træningen er god og udfordrende og altid spændende og lærerig. Jeg kan mærke, at jeg rykker mig til hver træning. Det samme angår kampene på SØS. Hver kamp er med høj intensitet og en fantastisk gejst og et sammenhold, jeg ikke har oplevet andre steder. Håndboldlinjen på SØS har været den bedste beslutning i mit liv. Jeg har faktisk aldrig haft det sjovere, end jeg har det her på SØS."
– Adam Østergaard, håndboldlinjen
"Året på SØS var et år fyldt med fantastiske oplevelser og mennesker, jeg aldrig vil glemme"
– Freja Nebel, elev på gymnastik- og danselinjen
Jeg har haft et mega fedt år på SØS' håndboldlinje. Det har været et år, hvor min glæde til håndbold bare har vokset og vokset. Jeg har lært meget, men især har jeg haft et fedt år med de bedste håndboldpiger og trænere omkring mig. De har bakket enormt meget op omkring de ambitioner, jeg har med sporten og også hjulpet og vejledt mig videre efter SØS. Jeg har derfor været enormt glad for at gå på håndboldlinje.
Emilie Schleicher, Skanderborg Håndbold, U18 Landshold
SØS håndboldlinje var for mig en god start på min håndboldkarriere. Det med at kunne spille håndbold med mine venner på efterskolen og så stadig spille kampe for klubholdet derhjemme, syntes jeg var rigtig fedt og gav mig meget. Træningerne og trænerne var gode og var med til at udvikle mig som håndboldspiller.
Victor Wolf, håndboldlinjen
Ønsker du eller dit barn at blive elev på Sydøstsjællands Idrætsefterskole? Så send os en ansøgning ved at udfylde formularen nedenfor. Alle der sender en ansøgning vil blive inviteret til en infoaften på skolen, hvor der vil være yderligere informationer og rundvisning af skolen.
Næste infoaften er til skoleåret 17 / 18: torsdag d. 16 september 2016
Du vil modtage en indkaldelse til aftenen på mail med yderligere informationer, når tiden nærmer sig.
Vi håber på at se dig!