Hold dig opdateret her

Gymnastik / Dans

- Gymnastik og dans på SØS Idrætsefterskole

Gymnastik- og danselinjen på SØS er for dig, der elsker at bevæge dig til musik, og som brænder for at danse. Vi tager udgangspunkt i gymnastikkens og dansens verden. Vi har fokus på en sund og stærk krop og et værdifuldt fællesskab.

 

Formålet med gymnastik- og danselinjen er at styrke din lyst til at bevæge dig til musik, dygtiggøre dig indenfor gymnastikkens og dansens mange stilarter samt styrke din fysiske form. Den samlede træning sker med henblik på personlig udvikling, din sundhed og trivsel.

Det er et krav, at du er fysisk aktiv i en gymnastikforening og/eller på et danseinstitut. Du får udfordringer, der svarer til dit niveau.
Vi arbejder frem mod, at du får mulighed for at gennemføre G1 (Gymnastikuddannelse 1).

Har du også lyst til at prøve kræfter med spring, har du mulighed for at vælge det som valgfag.

 

Indhold af Gymnastik-/danselinjen

Du vil få gymnastik og dans 4 x 1,5 time ugentlig, derudover deltager du i en træningslejr af en varighed på 3 dage på efterskolen og en i udlandet - dette år går turen til Lloret De Mar i Spanien i 4 dage, hvor vi glæder os til at få en masse ny inspiration med hjem fra dansens verden.

Yderligere har vi fællesgymnastik 1,5 time om ugen med alle skolens elever.

Der vil være plads til fordybelse og udvikling.

Undervisningen bliver varetaget af skolens faste gymnastik- og danseteam samt diverse gæstelærere.

 

Vi arbejder med følgende grundtræning, der alt sammen støtter gymnastik og dans:

  • Konditionstræning (herunder løb og step)
  • Smidighed
  • Styrketræning (herunder fitness)
  • Balance

 

Vi arbejder med grundlæggende gymnastik- og dansefærdigheder såsom:

  • Musikforståelse
  • Diverse stilarter indenfor gymnastikken og dansen
  • Koordination
  • Koreografi
  • Improvisation

 

SØS har 2 idrætshaller
Hal 1 med springfaciliteter og spejle
Hal 2 med tilskuerpladser

Efterskolen har et fitnessrum med blandt andet spinning-cykler, stepmaskiner, håndvægte og maskiner til vægttræning. Her træner vi den fysiske grundform.

Opvisninger

Fra skoleårets start arbejder vi målrettet mod opvisninger i foråret.

Vi vil deltage til opvisninger i lokalt og landsdelsregi, til Efterskolernes Opvisning i Antvorskovhallen samt til private arrangementer i forbindelse med efterskolen. Ydermere tager vi gerne ud og laver opvisninger som gæstehold.

Vi har 12 - 14 opvisninger i løbet af skoleåret.

 

Undervisere

Gymnastik- og danselærer

[email protected]

Gymnastik- og danselærer (på barsel)

[email protected]

Gymnastik- og danselærer

[email protected]

Gymnastik- og danselærer

[email protected]

Bliv elev på Sydøstsjællands Idrætsefterskole

- en efterskole i bevægelse

Ønsker du eller dit barn at blive elev på Sydøstsjællands Idrætsefterskole? Så send os en ansøgning ved at udfylde formularen nedenfor. Alle der sender en ansøgning vil blive inviteret til en infoaften på skolen, hvor der vil være yderligere informationer og rundvisning af skolen.


Næste infoaften er til skoleåret 17 / 18: torsdag d. 16 september 2016

Du vil modtage en indkaldelse til aftenen på mail med yderligere informationer, når tiden nærmer sig.

Vi håber på at se dig!

Top